Økologisk kød og bedre dyrevelfærd i København

Hvad der tæller med — og hvor sikkert det er

Et sted kommer på listen, hvis der findes en kilde, man kan slå efter, som siger, at mindst én ret på stedet bruger kød, der enten er økologisk (Ø-mærket / EU’s økologimærke) eller kommer fra en dokumenteret ordning for bedre dyrevelfærd — Dyrevelfærdsmærket, “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, Friland, frilandsgris, fritgående eller langsomt voksende kylling, græsfodret okse, eller en navngiven gård med en offentliggjort velfærdsstandard. Det behøver ikke gælde hele kortet: én økologisk kyllingeret er nok.

To slags belæg står i tabellen, og de er ikke lige stærke:

• Det Økologiske Spisemærke er et statskontrolleret mærke, der viser, hvor stor en andel af indkøbene målt i kroner der er økologisk: Guld 90–100 %, Sølv 60–90 %, Bronze 30–60 %. Det siger intet om kødet i sig selv. Et guldkøkken køber stort set ikke andet end økologi, så dér er kødet også økologisk. Et bronzekøkken kan nå de 30 % på mælk, mel, kaffe og grøntsager og stadig købe konventionelt kød — så en bronzeregistrering alene er et spor, ikke en garanti.
• Stedets egen dokumentation — ordlyden på menukortet, en leverandørside, en navngiven producent. Det er dét, rækkerne mærket “dokumenteret” hviler på, og det er kontrolleret mod kilden i stedet for udledt af et mærke.

Der findes intet register på velfærdssiden. Danske spisesteder må gerne bruge Dyrevelfærdsmærket, det statslige mærke — men kun ved den enkelte ret på menukortet, og Fødevarestyrelsen offentliggør ingen liste over de steder, der har tilmeldt sig. Dyrenes Beskyttelse er samtidig ved at udfase sit eget “Anbefalet af”-mærke. Derfor er hver eneste velfærdsregistrering herunder fundet ved at læse menukort, og derfor samler de sig om navngivne producenter — Rokkedahl, Grambogård, Hindsholm, Friland, Label Rouge — frem for om selve mærket.

Brug filteret Belæg, hvis du kun vil se de rækker, hvor der faktisk er fundet og efterprøvet noget konkret om kødet. Filteret Pris bygger på rigtige, offentliggjorte menupriser — hvad en hovedret typisk koster om aftenen, eller hvad man normalt køber på et takeaway-sted — så når du sætter et loft, skjuler du samtidig de få steder, hvor priser ikke kunne findes.